AFFALDSSORTERING BEGYNDER SENEST I JANUAR
Snart skal affaldet deles op i først 9, senere 10 forskellige slags. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Skulle have været implementeret i 2021, men nu er sortering af affald på vej.
I 2020 vedtog Folketinget en lov, der betød, at alle landets kommuner skulle affaldssortere på samme måde.
Fra 1. juli 2021 gjaldt det, at alle landets kommuner skulle affaldssortere i ni forskellige undergrupper som mad, plastik og så videre.
Men mange steder, herunder i Guldborgsund Kommune, har det ikke været praktisk muligt at nå i mål med opgaven inden deadline. Langtfra.
Det muliges kunst
For selv om kalenderen nu er mere end 12 måneder over den oprindelige deadline, er der stadig ikke implementeret nye affaldssorterings-systemer i kommunen.
Det handler om, hvad der reelt kan lade sig gøre i samarbejdet mellem Guldborgsund Kommune og Refa:
- Det var jo fint, at der kom en besked fra Folketinget om, hvordan det skulle gøres, men det kom med en meget kort deadline, fortæller Annemette S. Johnsen (SF), formand for teknik, klima og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune.
Det var jo fint, at der kom en besked fra Folketinget om, hvordan det skulle gøres, men det kom med en meget kort deadline.
Annemette S. Johnsen
Senest i 2023
Der arbejdes på sagen. Kommunen har tidligere søgt og fået udsættelse på implementeringen af de mange nye løsninger, der skal laves, og for nu er planen, at de nye ordninger skal indføres senest i januar 2023.
Et springende punkt i sagen er den økonomiske del. For en mere kompleks affaldssortering er som udgangspunkt mere omkostningstung. Og hvad gør man de steder, der er svære at komme til?
"For de ejendomme, der ikke opfylder kravene til tilkørselsvej/vendeplads, er der også mulighed for at indføre en særlig opkrævning. Det indstilles, at den nuværende løsning med solidarisk betaling fastholdes", kan man læse i referatet fra Teknik-, Klima- og Miljøudvalgets møde 21. juni.
Det er udvalgsformanden godt tilfreds med:
- Jeg synes, det er den bedst mulige løsning, at man betaler solidarisk. Sådan må det være, lyder vurderingen fra Annemette S. Johnsen.
Læs hvor langt man er i Lolland Kommune i artiklen "Sortering af affald udsat igen"
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker