Aflyser hver anden afgang

Scandlines-færgen M/F Copenhagen, der sejler på Gedser-Rostock overfarten, er på værft hele denne uge. Arkivfoto: Anders Knudsen

Scandlines sejler kun med én færge på Gedser-Rostock overfarten i disse dage.

Offentliggjort Sidst opdateret

Passagerer, der skal med færgen fra Gedser til Rostock - eller omvendt - gør klogt i at tage et ekstra kig på sejlplanen i disse dage.

Færgen M/F Copenhagen er nemlig på værft, og det betyder, at søsterfærgen M/F Berlin er alene om at sejle passagerer, biler og gods mellem de to havnebyer.

M/F Copenhagen er på værft hele ugen, og det betyder altså, at halvdelen af afgangene er aflyst, indtil færgen efter planen vender tilbage igen på mandag.

Det oplyser Scandlines på rederiets hjemmeside.

Rederiet henviser til, at man eventuelt kan benytte Rødby-Puttgarden overfarten i stedet.