Aflysninger af Nykøbing-tog fortsætter resten af juni
Arkivfoto: Anders Knudsen
.
DSB kæmper stadig med eftervirkninger af strejken blandt klargøringspersonalet for nylig, og det vil påvirke togdriften mellem Nykøbing og Sjælland resten af denne måned.
Selvom strejken blandt klargøringspersonalet på DSB's værksteder ophørte i sidste uge, så vil passagererne på enkelte strækninger - heriblandt Nykøbing-Næstved-København - komme til at mærke eftervirkningerne et stykke tid endnu.
DSB oplyser mandag, at man der frem til og med 30. juni vil være aflysninger og kortere tog på visse strækninger.
På ruten mellem Nykøbing og København betyder det, at man fortsat aflyser et tog i timen i dagtimerne, og derudover skal passagererne altså være forberedte på, at der vil være færre vogne og dermed mindre plads end normalt i de tog, der faktisk kører. Det skyldes mangel på køreklare togsæt.
- Vi havde over 100 togsæt, der pludselig stod på vores værksteder. Håndværkerne, der igen er tilbage på arbejde, har en enorm pukkel samtidig med deres almindelige arbejdsopgaver, siger Tony Bispeskov til Rizau.
Han er informationschef i DSB, og understreger, at der bliver arbejdet hårdt for at gøre alle togsæt på værkstederne køreklar igen.
Omkring 600 til 700 medarbejdere på værkstederne havde nedlagt arbejdet hos DSB fra mandag 12. juni og tre dage frem.
Det skete på grund af uenighed i lønforhandlinger lød det fra Fællesorganisations Jernbanedrift, som organiserer håndværkere ansat ved DSB, DSB Vedligehold A/S, S-tog og Banedanmark.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker