AKUTLÆGEBIL SKAL STYRKE LANDSDELEN
En akutlægebil i Nykøbing skal sikre en hurtig og avanceret medicinsk behandling i et område, der er udfordret af store afstande. Den nuværende akutlægebil har sin base i Køge.
NYKØBING: En pulje på 276,6 millioner kroner er netop stillet til rådighed for regionerne med det formål at styrke akutberedskabet i hele landet.
En portion af de penge vil Region Sjælland gerne have en del af, og især ønsker man at prioritere indsatsen omkring Nykøbing F. Sygehus. Blandt andet med en akutlægebil, der skal have sin base i Nykøbing for at kunne tilbyde en hurtig og avanceret medicinsk efterbehandling under transporten i et område, der er udfordret af store afstande.
Puljen er gældende fra 2022 til 2026, så jeg forventer svar på ansøgningen ultimo 2022 og derefter implementering. Hvis vi bliver imødekommet, hvilket jeg virkelig håber.
Bilen kan også stå for transporter fra Nykøbing F. Sygehus til et andet sygehus væsentligt hurtigere end den nuværende akutlægebil, da den har sin base i Køge.
- Formålet er at styrke akutindsatsen i hele landet, så alle borgere uanset bopæl kan forvente hurtig og sammenhængende behandling af høj kvalitet, lyder det i et referat fra mødet i regionens Forretningsudvalg, hvor beslutningen blev truffet.
Kan være klar i 2023
Og det ser ud til, at lægebilen kan være lige på trapperne. Puljeopslaget indeholder nemlig flere kriterier, og et af de væsentlige, obligatoriske kriterier er, at der skal etableres mindst ét nyt akutberedskab, defineret som ambulance, akutlægebil eller akutbil, senest i løbet af 2023.
- Puljen er gældende fra 2022 til 2026, så jeg forventer svar på ansøgningen ultimo 2022 og derefter implementering. Hvis vi bliver imødekommet, hvilket jeg virkelig håber, forklarer formand for Region Sjælland Heino Knudsen (S).
Udvalget har derudover godkendt flere delprojekter, som også skal kunne gennemføres for den ansøgte sum penge. Blandt andet vil man uddanne mere sygetransportpersonale, der kan aflaste ambulancepersonalet, i et offentligt-privat samarbejde med Falck A/S.
Ambulancebehandlere og sygetransportpersonale skal samtidig have et ekstra psykiatrimodul på deres uddannelse. Lægevagtbiler skal have nyt udstyr - blandt andet ultralydsudstyr. Og derudover vil man uddanne flere hjerteassistenter til primært Falster og Lolland.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned