ALDI LUKKER: HER ER DEN NYE EJER
Aldi fejrede for nogle uger siden sidste butiksåbning i Danmark, nøjagtig én uge efter, at Aldi meldte ud, at discoutkæden trækker sig fra landet. Det skete i Rødbyhavn. Nu er der nyt om, hvem der overtager butikken. Arkivfoto: Birgitta Andersen
Birgitta Andersen
Så er fremtiden på plads for yderligere to Aldi-butikker på Lolland-Falster
Aldi lukker og trækker sig ud af Danmark.
Langt de fleste af den tyske lavpriskædes butikker overgår til Rema 1000. Det har været kendt i noget tid, men nu er der nyt om nogle af de lokale Aldi-butikkers fremtid, som ikke er en del af Rema-handlen.
I dag, torsdag, er det nemlig blevet offentliggjort, at Salling Group overtager 21 butikker og butiksprojekter fra Aldi over hele landet. På Lolland-Falster drejer det sig om den nyåbnede Aldi i Rødbyhavn og så det igangværende byggeprojekt på Nykøbingvej i Stubbekøbing.
Det fortæller Aldi og Salling Group i deres pressemeddelelser.
Planen for de eksisterende Aldi-butikker er, at de bliver omdannet til Nettos nyeste butikskoncept kaldet ’Netto 3.0’, fortæller direktør i Netto, Braw Bakir.
- Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, inden Netto formelt kan overtage de 11 eksisterende butikker og 10 projekter, der enten er i gang eller vil blive realiseret.
- Ombygningerne begynder så snart, handlen er godkendt, og vil derefter ske løbende. Det samme gælder arbejdet med de projekter, som bliver overtaget fra Aldi, lyder det fra Braw Bakir.
- Vi afventer myndighedernes godkendelse, men glæder os til udsigten til at komme i gang. De nye butikker og projekter passer godt ind i Nettos eksisterende butiksnet, som dermed når op på 549 butikker i alt.
- Aftalen betyder blandt andet, at vi skal bruge flere nye kolleger, og her er det naturligt, at vi taler med de nu tidligere Aldi-medarbejdere for at se, om der er et match., siger Braw Bakir.
Det er derfor endnu uvist, hvornår Aldi i Rødbyhavn lukker og bliver til en Netto. Men nu er lidt af sløret for fremtiden i de resterende Aldi'er nu endelig løftet.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker