Børnehavebørnene i Guldborgsund Kommune slipper for forproduceret vakuumpakket mad, når alle børnehavebørn skal have sund frokost i institutionerne.
Kommunens børne- og skoleudvalg har besluttet, at alle 0-6 årige i vuggestuer og børnehaver skal betale 506 kroner mere om måneden, når frokostordningen indføres. Hertil skal lægges to-tre procent svarende til den almindelige prisudvikling.
- Vi er godt klar over, at vuggestuebørnene allerede får mad i institutionerne. Men vi har valgt at se på det som en helhed, og valgt den her løsning for at skabe en økonomi, så vi får kvalitet i måltidet, siger Jens Erik Boesen.
Til gengæld går forældre med børn i dagpleje fri. Loven åbner ikke mulighed for at de kan være med til at betale for den sunde frokostordning.
Jens Erik Boesen er vældig tilfreds med, at det lykkedes at få økonomi, så der alle steder kan laves decentrale løsninger.
- Med den økonomi, vi får til rådighed, bliver der råd til, at institutionerne kan ansætte køkkenpersonale. Vi synes, vi har fundet en god model, der er lavet på baggrund af de erfaringer, man har i vuggestuerne, siger Boesen.
Det bliver dog op til den enkelte institution, hvordan man vil bruge pengene til køkkenpersonaletimer. Den forhøjede forældrebetaling sikrer desuden 13-14 kroner pr. barn pr. dag til indkøb af råvarer.
Katja Drejer
kd@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker