Almene boliger tages op i en politisk paneldebat

70 år fejres med politisk debatarrangement.

Offentliggjort Sidst opdateret

VÅBENSTED Hvad betyder de almene boliger for lokalsamfundet?

Det spørgsmål bliver borgmestrene fra Lolland, Guldborgsund og Næstved kommuner stillet til en politisk paneldebat på mandag i næste uge.

Den kommer til at udspille sig på Restaurant Landsbyen med start klokken 19, hvor alle interesserede har mulighed for at deltage.

70-års jubilæum

Det er boligadministrationen Boligkontoret Danmark, som i anledning af et 70-års jubilæum sammen med de almene boligselskaber sætter spot på de almene boligers rolle i lokalsamfundet.

- Vi i Boligkontoret Danmark vil gerne benytte vores jubilæum til at sætte de almene boliger på dagsordenen rundt om i lokalsamfundene. Vi vil gerne fortælle politikere og andre samarbejdspartnere om, hvad det vil sige at bo alment, og om alt det arbejde, beboerdemokraterne og vores boligselskaber gør for at skabe gode boligområder, fortæller Boligkontoret Danmarks bestyrelsesformand Klaus Bentzen.

I mandagens panel vil man udover borgmestre også kunne møde fremtidsforsker Jesper Bo Jensen. Han vil - som de andre paneldeltagere - give sit bud på, hvad de almene boliger betyder for lokalsamfundet og ikke mindst også, hvilken rolle de bør spille i fremtiden.

Skal møde beboerne

Niels Michelsen er forretningsfører for blandt andet Nakskov Almene Boligselskab, Boligselskabet Flexbo Sjælland og Sakskøbing Boligselskab, som er med til at arrangere debatten. Og for ham er det vigtigt, at beslutningstagerne i kommunerne møder dem, der bor og hver dag yder frivillige indsatser i de almene boligområder.

- Når vi renoverer, bygger nyt, ændrer udlejningsvilkår eller igangsætter boligsociale indsatser, er det altid i samarbejde med kommunen. Derfor er det også vigtigt, at vi en gang imellem lige stopper op og bruger tid på sammen med beboere og beboerdemokrater at drøfte, hvad vores almene boligområder kan og skal i fremtiden, fortæller Niels Michelsen.

Boligkontoret Danmark administrerer godt 32.000 lejeboliger for 59 boligselskaber og 11 kommuner. Hovedkontoret ligger i København, mens udlejningen og driften foregår fra otte lokale afdelingskontorer rundt omkring i landet.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu