STUBBEKØBING: Hvis du har lagt vejen forbi havnen i Stubbekøbing siden onsdag omkring middag, har du måske opdaget, at noget er lidt anderledes.
Der er nemlig flyttet en ny "skulptur" ind på havnepladsen mellem havnekontoret og Fiskebrættet.
Flot, som den er, er der ingen stor kunstner, der står bag, nej, kunstværket er mere eller mindre en gave fra havet selv.
"Skulpturen" er i virkeligheden et 3.500 kilo tungt anker, formentlig dateret helt tilbage til 1800-tallet, forklarer havnefoged René Hansen, der er meget begejstret over den nye udsmykning, der er landet på havnen i Stubbekøbing.
- Det passer da lige ind her, synes jeg. Vi havde håbet på, vi kunne få lov til at beholde det, men det var først i denne uge, vi fik det endeligt bekræftet, forklarer havnefogeden, der ikke har været på posten ret længe.
Annonce
Det passer da lige ind her, synes jeg. Vi havde håbet på, vi kunne få lov til at beholde det, men det var først i denne uge, vi fik det endeligt bekræftet.
René Hansen
Spottet på skærmen
Ankeret lå egentlig et sted mellem Kriegers Flak og Kadetrenden og hyggede sig.
Det havde det givetvis gjort i mange år, da Søfartsstyrelsen pludselig opdagede, at det eksisterede.
Det blev spottet via moderne teknologi af folk ombord på "Poul Løvenørn", Søfartsstyrelsens bøjelæggerskib, der var ude for at passe sit arbejde med at kortlægge og måle op.
Herefter fik det lov til at blive på havbunden en rum tid - andre opgaver stod foran i køen.
Men til sidst fik folkene fra Poul Løvenørn fat på det gamle anker, der i øvrigt er håndforarbejdet, og så endte det på havnekanten i Stubbekøbing.
Turde ikke håbe
Men så let går det jo ikke.
For der var andre, der skulle høres om lov, før ankeret fik lov til at lande, hvor det nu skal blive stående de næste mange år.
- Det har mange spændende træk, det anker her. Der er meget håndarbejde på det, og så har det øjer i begge ender af selve stokken - det er der ingen af os, der nogensinde har set før. Jeg frygtede faktisk lidt, at det var så specielt, de ville have det til København for at undersøge det, fortæller René Hansen.
Annonce
Havnefoged René Hansen glæder sig over, at ankeret bliver boende på havnen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Sådan gik det heldigvis ikke. Nu står det og spejder udover havet.
Det er naboerne ganske glade for - der er i hvert fald ingen klager fra Tobias Legaard, ejer af Fiskebrættet, over den nye nabo.
- Det er flot! Jeg er superglad for, at vi har fået lov til at beholde ankeret. Det er noget, vi har prøvet at argumentere lidt for, René (havnefoged, red.) og jeg. Det betyder jo noget for byen, at vi kan vise den slags hernede på havnen, lyder det fra Tobias Legaard.
Det betyder jo noget for byen, at vi kan vise den slags hernede på havnen.
Tobias Legaard
- Det bliver det første, man lægger mærke til, når man kommer ind med færgen "Ida". Det ligger lige udenfor mit lille Fiskebræt, og det synes jeg virkelig er fedt. Jeg er meget glad for, vi får lov til at holde på det, siger Tobias Legaard.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt