Stubbekøbing Rensningsanlæg rummes nu i en helt ny bygning, der blev indviet i går, tirsdag. Hele renoveringen har kostet 42,5 millioner kroner. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Anlægget er det første af fire, som Guldborgsund Forsyning kan indvie efter et stort renoveringsprojekt til 311 millioner kroner.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
STUBBEKØBING 42,5 millioner kroner.
Så meget har det kostet at renovere det gamle rensningsanlæg i Stubbekøbing.
Over et par år har arbejdet med renoveringen stået på, og i går, tirsdag, blev anlægget - efter to måneders drift - officielt indviet.
Det skete, da bestyrelsesformand Ole Bronné Sørensen klippede en rød snor over foran den nye bygning på anlægget.
Derefter kunne de mange fremmødte gæster gå indenfor og se, hvordan et rensningsanlæg anno 2021 ser ud.
Annonce
Niels Rasmussen, administrerende direktør i Guldborgsund Forsyning, havde ros til alle. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Som et vandværk
- Det ser ud som et vandværk, sagde administrerende direktør Niels Rasmussen, Guldborgsund Forsyning, da han klokken 12 bød velkommen til gæsterne.
Anlægget er det første af fire, som Guldborgsund Forsyning kan indvie efter et stort renoveringsprojekt til 311 millioner kroner.
- Jeg er glad for, at bestyrelsen i sin tid sagde ja til projektet, sagde Niels Rasmussen.
Han nævnte også, at det gamle anlæg i Stubbekøbing blev taget i brug helt tilbage i 1972.
- Så både det og de andre anlæg var over sidste salgsdag, som han sagde.
Direktøren delte derefter ros ud til bestyrelse, medarbejdere, rådgivere og firmaet Troels Jørgensen, som har været hovedentreprenør på renoveringen.
- Der har været et fint samarbejde, sagde Niels Rasmussen.
Bestyrelsesformand, socialdemokraten Ole Bronné Sørensen, klippede snoren, der naturligvis var rød, over. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Ny indkørsel
Bestyrelsesformanden slog samme toner an i sin tale.
Annonce
- Det er gået glat bortset fra den forbandede corona, sagde formand Ole Bronné Sørensen.
Han fortalte også, at der ikke bliver bemanding på det nye anlæg.
- Det kan styres hjemmefra eller fra kontoret i Nykøbing, sagde formanden.
Han nævnte også, at man ved kommunens hjælp har fået en ny adresse til anlægget. I stedet for Grønnegade 55 hedder det nu Jernbanestien 10.
- Fra nu af skal trafikken ikke længere gennem et beboelseskvarter for at komme til anlægget, sagde Ole Bronné Sørensen.
Udbud blev delt op
Mia Frederiksen, der er direktør i Troels Jørgensen, fortalte i et indlæg om, hvordan det oprindelige udbud, der omfattede hele projektet, var blevet delt op i mindre dele.
- Der har været holdt mange møder, men det var det værd, sagde hun.
Hun glædede sig også over, at der ikke har været uheld af betydning under arbejdet.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker