Anne Sofie Espersen holder foredrag om sklerose
Skuespiller Anne Sofie Espersen lever med sklerose og holder foredrag om det på Hotel Falster 16. juni. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Skuespiller Anne Sofie Espersen lever med sklerose og holder foredrag om det på Hotel Falster.
NYKØBING: "Når du falder, så rejs dig igen" er titlen på det foredrag skuespilleren Anne Sofie Espetersen holder på Hotel Falster torsdag 16. juni.
Hun er inviteret af Scleroseforeningens lokalafdeling for Guldborgsund og Lolland og har siden 2019 selv været diagnosticeret med sklerose.
Budskabet i Anne Sofie Espersens personlige og ærlige foredrag er "Det, der ikke dræber dig, gør dig stærkere".
- Hun er selv et levende bevis på, at succes består af at gå fra nederlag til nederlag, uden man mister modet. At man ikke i trods, men på trods af modgang, bliver nødt til at (gen)finde selvrespekten, at man godt må drømme store drømme og sagtens kan være grådig på livet, selvom eksistensen er rystet i sin grundvold, hedder det blandt andet i præsentationen af foredragsholderen, som er kendt fra flere danske film, tv-serier og underholdningsprogrammer.
Anne Sofie Espersen deler i foredraget ud af sine erfaringer i at rejse sig sølet og fastholde troen på sit værd, når det, man mest har lyst til, er at ligge under dynen. Familien og kærligheden er omdrejningspunktet for foredraget, når skuespilleren fastslår vigtigheden af nærvær og omsorg, også når der er drøn på karrieren.
Foredraget begynder klokken 19 og varer til 21.30. Man kan købe billetter via hjemmesiden Scleroseforeningen.dk.
Lokalafdelingen har 210 medlemmer, og foredraget foreningen vil også være velegnet for andre end skelrosepatienter, lyder opfordringen fra arrangøren.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet