Apoteker kan teste for corona
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Folk, der er i tvivl om smitte, kan gå på en af de fire afdelinger af Løve Apoteket og få et hurtigt svar. Testen tager kun cirka 10 minutter.
GULDBORGSUND Borgere på Lolland-Falster, der er i tvivl om, hvorvidt de har været smittet med coronavirus, kan nu få tvivlen afklaret på fire lokale apoteker.
Løveapoteket, der har filialer i Nykøbing, på Østerbro, i Nysted og i Maribo, tilbyder nemlig at teste for antistoffer mod coronasmitten.
Hurtig test
Testen vil foregå på den måde, at apotekernes personale laver et lille prik i fingeren hos kunden og opsamler en dråbe blod.
Denne dråbe blod kan derefter blive undersøgt for antistoffer mod virusset Sars-CoV-2, der forårsager Covid-19 sygdommen.
Efter 10 minutter kan testen vise, om blodet indeholder antistoffer.
Dermed kan det også afklares, om personen, der testes, har været smittet med Covid-19.
Tilfreds apoteker
Apoteker Ole Lystrup Iversen er glad for, at Løve Apoteket kan tilbyde denne test til sine kunder.
- For os handler det om at gøre en forskel. Derfor tilbyder vi nu borgerne mulighed for at få vished om, hvorvidt de har dannet antistoffer mod Covid-19.
Han oplyser, at den test, som skal bruges på Løve Apotekets forskellige afdelinger, er blevet valideret af SSI, Statens Serun Institut.
- Her mener man, at det er en af de sikreste på markedet, siger apoteker Ole Lystrup Iversen fra Løve Apoteket.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker