Arbejder på plan for genåbning
Der arbejdes på en plan for genåbningen i Guldborgsund Kommune. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Anders Knudsen/arkiv
Guldborgsund Kommune melder plan for åbning af skoler og dagtilbud ud i ugen efter påske.
GULDBORGSUND Guldborgsund Kommunes dagtilbud og skoler arbejder med planlægning og klargøring til at kunne genåbne, men der er endnu ikke en konkret udmelding fra Center for Børn og Læring om, hvordan og hvornår genåbningen kommer til at foregå.
- Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og der er derfor mange ting, der skal forberedes og gøres. Vi genåbner skoler og daginstitutioner i takt med, at vi kan overholde anbefalingerne fra Sundhedsmyndighederne, for at være sikre på at gøre det, myndighederne vurderer er det rigtig, skriver kommunen på sin hjemmeside og fortsætter:
- Det skal naturligvis være trygt for børn, forældre og medarbejdere at komme i vores institutioner og på vores skoler, så vi arbejder på at have planerne for genåbningerne klar så hurtigt som muligt i ugen efter påske. Herefter vil vi melde mere konkret ud om, hvornår og hvordan genåbningerne af vores dagtilbud og skoler kommer til at ske.
Forældre og andre interesserede opfordres til at følge med på kommunens hjemmeside og på dagtilbud og skolers Nem-Børn og AULA.
Frem til åbningsdagen vil den nuværende nødpasning fortsætte.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde