GULDBORGSUND: Det var lastbiler med mange hestekræfter, der fik unge Kenneth Werby Jensen til at vende sig om på gaden. Ikke politikere og debatter i Folketinget.
I dag er Karsten Hønge hans politiske forbillede, og selvom han faktisk har fået en plads bag rattet i de store betonbiler hos en lokal betonvirksomhed, så har politik sneget sig ind som et andet stort interessefelt.
Kenneth har stor erfaring både fra erhvervslivet og som familiefar med to mindre børn plus et bonusbarn, og den erfaring kan man ikke læse sig til i tykke bøger. Og så er han bare en god dreng med hjertet på det rette sted.
Lis Kauffmann, næstformand, SF Guldborgsund
Kenneth Werby Jensen arbejder som betonblander i en lokal virksomhed, stammer fra Nysted, er familiefar og nu også folketingskandidat. Foto: PRPR
Og ved et kommende folketingsvalg er han altså SF Guldborgsunds kandidat.
- Selvom jeg ikke havde set den komme, blev jeg utrolig glad og beæret, da bestyrelsen spurgte mig, om jeg ikke ville opstille som vores lokale folketingskandidat. Jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel, hvis jeg kommer ind, og så tror jeg, at en arbejderdreng fra Nysted kan være et frisk pust på Borgen, forklarer han, der har været formand for SF Guldborgsund i tre år.
Har lært af den virkelige verden
Annonce
I SF Guldborgsunds bestyrelse er der ikke tvivl om, at Kenneth Werby Jensen er den rigtige mand at sende til Borgen.
Jeg har stor sympati med lærlingeoprøret, der lige nu er i gang. Jeg har oplevet på egen krop, hvor vigtigt det er, at der er gode forhold på erhvervsuddannelserne.
Kenneth Werby Jensen, folketingskandidat, SF
Næstformand Lis Kauffmann lægger vægt på, at Kenneth Werby Jensen har stor erfaring fra det, hun kalder ”den virkelige verden”.
- Kenneth har stor erfaring både fra erhvervslivet og som familiefar med to mindre børn plus et bonusbarn, og den erfaring kan man ikke læse sig til i tykke bøger. Og så er han bare en god dreng med hjertet på det rette sted.
Kæmper for erhvervsuddannelser
Dem, der kender Kenneth Werby Jensen, kender også hans politiske prioriteringsliste. Han vil arbejde for bedre arbejdsforhold, mindre ulighed og for bedre forhold på erhvervsuddannelserne.
- Jeg har stor sympati med lærlingeoprøret, der lige nu er i gang. Jeg har oplevet på egen krop, hvor vigtigt det er, at der er gode forhold på erhvervsuddannelserne. Selv var jeg måske aldrig kommet i gang, var det ikke for en dygtig erhvervsvejleder fra Celf. Det er så vigtigt, at vi får flere faglærte, og at vi dropper uddannelsessnobberiet, siger han.
Og selvom, man kan tage arbejderdrengen ud af Nysted, kan man ikke tage Nysted ud af arbejderdrengen, og derfor vil han slås for, at Sydhavsøerne får mere politisk opmærksomhed.
Seneste artikler
Tynd og ulykkelig: Zira har været væk i 25 dage
Sårbar kvinde mistede formue til lollandsk advokat
Slutter tre dage af med togbusser
Lokal lottospiller vinder 10 millioner
Lynnedslag i landejendom
Mest læste artikler
Hedebølgen er over Sydhavsøerne
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Lynnedslag i landejendom
Medie: Ny rockerboss har lokale rødder
Gård til salg for svimlende millionbeløb