Argentina rykkede trin for trin ind i Adelgade
Alle var velkomne til at deltage i torsdag aftens gratis introduktion til argentinsk tango i Villa Marina, der de senere år er blevet mere og mere restaureret. Foto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen
Torsdag aften var der mulighed for at blive introduceret for sydamerikanske dansetrin i Nysteds nye kulturcafe hos Villa Marina.
NYSTED Bare en Ipad, en lille højttaler og en playliste med musik af den argentinske slags.
Det var nok til at rykke en stemning af dansevenlig fortovscafé i Buenos Aires til Adelgade og Villa Marina i Nysted.
I hvert fald var tangoforventningerne torsdag aften helt i top straks fra start hos de 20 forsamlede begynderdansere inklusive to undervisere.
- Jeg fornemmer, det er en historisk begivenhed, vi er vidne til. Det er i hvert fald lang tid siden, der har været så mange til tango i Nysted, lød det indledningsvist fra Flemming Mortensen fra Nysted, der var med til at assistere ved undervisningen.
Ellers var sidstnævnte lagt i hænderne - måske man også lige skulle tage benene med - hos Ulla Holm Olsen.
En gratis introduktion
På forhånd var der lagt op til, at hvis der oven på den gratis prøvetime ville være interesse for mere tango i Nysted, var planen at starte et hold for begyndere.
Allerede kort inde i den halvanden time lange danseintroduktion i Villa Marina ville underviser Ulla Holm Olsen gerne vedstå, at det vist så ret fornuftigt ud i forhold til at få den argentinske tango til at blomstre i det sydøstlollandske landskab.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde