Arkitekt-debat om diget

Philip Rasmussen har tegnet et forhøjet og forstærket dige langs Falsters østkyst. Foto: Philip Rasmussen

Arkitekt Philip Ramussen og bestyrelsen for Det Falsterske Digelag holdt et positivt, men beslutningsløst møde.

Offentliggjort Sidst opdateret

SYDFALSTER Arkitekt Philip Ramussen og bestyrelsen for Det Falsterske Digelag brugte tirsdag aften i hinandens selskab.

Et møde, parterne er enige om var positivt. Men uden aftaler eller beslutninger om digets fremtid - eller cykling.

Arkitekt Philip Rasmussen er hyret som rådgiver for Guldborgsund Kommune og har - som tidligere her i Folketiende - udarbejdet et forslag til forhøjning og forstærkning af Det Falsterske Dige ved hjælp af knust beton fra Storstrømsbroen. Han var tirsdag aften inviteret til at præsentere sit forslag for digelagets bestyrelse, som havde sat en time af.

- Men vi talte hele aftenen. Der var en hjertelig, positiv stemning og en konstruktiv samtale. Jeg blev taget godt imod. Det er vigtigt, for vi skal finde en god, blød landing, som alle kan se sig i. Det var dette kanon gode møde medvirkende til, vurderer Philip Rasmussen.

Han fortæller, at der ikke blev brugt meget tid på at tale om selve projektet med forhøjning og forstærkning af diget. Og ej heller på, hvordan cyklister eventuelt kan få en fremtidig plads på digekronen.

- Men vi havde en virkelig god arkitektonisk debat.

Formanden for digelagets bestyrelse, Søren Bjerregaard, betegner mødet med arkitekten som sympatisk og interessant.

- Vi havde en god drøftelse om forskellige muligheder, og vi vil i bestyrelsen tænke videre over det. Som vi altid gør, når nogen kommer med idéer til os. Vi kom vidt omkring, men jeg har ikke set en konkret tegning, vi kan forholde os til. Der var en masse idéer og tanker, men ikke så meget konkret. Så reelt har vi jo endnu ikke fået noget at tage stilling til, siger han.

Der er ikke aftalt et nyt møde mellem arkitekten og digelagets bestyrelse.bg

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Digital-abonnement

  • Dagens avis hver dag som e-avis
  • Adgang til alle artikler på folketidende.dk
  • Adgang til arkivet (1873-nu)
  • Adgang til FolketidendePlay
  • Lås op for Folketidende Fordele
Få adgang nu