Det der dagligt plejer at være en hyggelig tur med hundene langs strandkanten ændrede sig i går til en markaber eftermiddag for søstrene Jannie (21) og Jeanette Julin Jensen (17).
- Vi så noget ligge på stranden. Vi troede først, at det var en tangbunke, og jeg sagde lidt i sjov, at det nok var en død sæl, fortæller Jannie Julin Jensen.
Det viste sig, at hun havde ret.
- Da vi kom nærmere, så vi, at det var en død sæl med et skudhul i maven. Der kom stadig blodbobler ud gennem hullet, siger Jannie Julin Jensen.
Søstrene vendte sælen om for at se, om det virkeligt kunne passe og ganske rigtigt. I bugen på sælen var der et lille indgangshul på størrelse med en 1 krone og på den anden side et udgangshul på størrelse med en 5 krone, hvor skuddet var gået igennem.
Søstrene fortæller, at sælen ikke lå på stranden ved Vålse Vesterskov (som de bor i nærheden af) dagen før, da de luftede deres hunde, så sælen må være blevet skudt i løbet af natten eller først på dagen.
Søstrene fandt sælen klokken 13.45, og de var rystede over, at nogen kunne finde på at gøre sådan noget.
- Jeg synes, at det er groft gjort. Jeg er ikke sikker på, at den som har gjort det har haft noget motiv for det. Sælen er bare blevet skudt, siger Jannie Julin Jensen.
- Vi håber, at den der har gjort det, får det rigtigt dårligt over det, siger søstrene.
Brian Møller Nielsen
bmn@folketidende.dk
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde