Bådene får helt særlig markering: - Det er en ganske stor ære
Det fine flag må igen vaje på Danpilots skibe. Foto: Danpilot
Danpilot
Danpilot får fremover lov til at sejle med en eksklusiv markering. Det er en ganske stor ære i den maritime verden, forklarer den administrerende direktør for lodseriet, der har en afdeling i Gedser.
Virksomheden Danpilot, der blandt har lodsbåde i Gedser, er i dén grad kommet ind i varmen hos kongehuset.
Efter ikke at have gjort det siden 2013 må lodseriets både igen sejle med den specielle form for Dannebrog - nemlig med splitflag, som er en helt særlig markering.
Det er ellers en flagtype, der normalt er forbeholdt kongehusets og orlogsflådens skibe, mens også en række af statens civile og militære institutioner bruger det.
Stolthed
Men en ansøgning om at sejle med den eksklusive flagtype er blevet godkendt for virksomheden, som er en selvstændig offentlig virksomhed, der er ejet 100 procent af den danske stat.
- Hvad der umiddelbart kan synes som en detalje, er faktisk en ganske stor ære i den maritime verden, siger administrerende direktør for Danpilot, Erik Merkes Nielsen, i en pressemeddelelse.
- At sejle under splitflaget er en stor anerkendelse for vores virksomhed og understreger DanPilots officielle rolle og historiske arv.
- Vi er stolte over igen at være blandt de få udvalgte, lyder det.
Udover ved Danmarks sydligste spids har firmaet, ifølge mediet Nordsøposten, lodsbåde i Skagen, Frederikshavn, Udbyhøj, Randers, Grenå, Fredericia, Esbjerg, Aabenraa, Odense, Hornbæk, Helsingør, Sjællands Odde, Kalundborg, København, Dragør, Korsør, Spodsbjerg, Allinge og Rønne.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker