Bag tremmer for røveri og vold

En 31-årig mand og en 30-årig kvinde fra Nakskov blev torsdag i retten i Nykøbing varetægtsfængslet for røveri og vold, begået mod en 53-årig mand i Sakskøbing.

Den mandlige røver blev fængslet frem til 28. juli, mens kvinden blev fængslet til 21. juli.
Det var en strid om salget af en bil, der onsdag kort før midnat førte til røveriet og volden på Saxenhøj.

De to fængslede opsøgte den 53-årige, som blev slået flere gange med en teleskopstang af metal. Derefter tvang parret ham ind i en bil og kørte ham til Danske Banks lokale filal, hvor han blev tvunget til at aflevere sin pinkode, og der blev hævet 500-800 kroner på hans konto.

Den 31-årige mand nægtede at udtale sig i retten. Det ville kvinden gerne, idet hun nægtede sig skyldig.







Mand og kvinde fængslet for røveri og vol i forbindelse med strid i bilhandel.

Offentliggjort Sidst opdateret