sakskøbing Glæden over sidste lørdags flotte omtale af Sakskøbings nye havn i hovedstadsavisen Politiken har næppe nået at lægge sig, før to gæstesejlere giver havnen det glatte lag:
Torsdag fandt de begge pladser ved sydkajen, og da Folketidende mødte frem for at fotografere den ene, som var en 100-årig galease fra Svendborg, fik vi besked.
- Der mangler fortøjningsmuligheder, så vi må klare os med at slå et reb om en bjælke halvvejs nede af bolværket. Strømudtagene er forkerte, for de burde være de EU-godkendte blå stik, som man bruger andre steder.
- I stedet må vi improvisere os frem med forlængerled hen over kajen.
- Vandhanen er så lav, at man ikke kan få en almindelig vanddunk ind under den - og så burde den være selvlukkende.
- Og så kunne vi ikke få diesel. Jo, der står ganske vist en tank med olie på nordsiden, men vi fik at vide, at der var ikke sat strøm til pumpen. Dermed var det overflødigt at afklare det andet spørgsmål, nemlig om man kan komme ind til den med et bredt skib.
Kort sagt: En ordentlig omgang...
Vi har spurgt arkitekt Benedikte Piil, der har stået for det meste af det store projekt, om der er hold i kritikken:
Om de manglende fortøjningsmuligheder siger hun: - I det oprindelige projekt skulle sydkajen kun være til større skibe. Derfor er der ikke fortøjningsmuligheder for mindre skibe.
Om strømmen: - Ifølge den rådgivende ingeniør er det godkendte stik. Men de er ikke af den blå type, for vi skulle have nogle, der var lidt mindre for at de kunne være inde i betonkanten omkring det hævede areal.
Om vandhanerne: - Vi har sat dem så højt, som det kunne lade sig gøre.
Om dieselen: - Det er godt. du ringer. Nu har elektrikeren lovet at ordne det i dag eller i morgen.
Vi har også spurgt Guldborgsunds Entreprenørenhed, hvor ingeniør Bruno Rasmussen ganske kort melder hus forbi: - Det har hele tiden været vores ønske, at der skulle være plads gæstesejlere ved sydkajen. Især større skibe, men der skulle også være plads til almindelige gæstesejlere.
Og: - Entreprenørenheden har ikke godkendt hverken typer eller placering af det anvendte udstyr.
Strømstikkene er skjult bag en låge i en cementkant. De er ikke af den moderne standardtype, så gæstesejlerne må hjælpe sig med små forlængerledninger.Foto: Peter Foersom
Peter Foersom
pf@folketidende.dk
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker