Fremgangen i medlemmer havde dannet grobund for den træningscamp, som nød stor tilslutning. 16 af 24 spillere fra u9-u11-holdet deltog. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
BILLEDSERIE: Ny ungdomscamp samlede Attilas medlemmer.
Niki Treumer MNikiTreumer M
ensen ensen
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Mandag og tirsdag var der premiere på et nyt initiativ i Hal 3 i Guldborgsundhallerne.
Basketklubben Attila havde lavet en træningscamp for sine yngste medlemmer, u9-u11-holdet, og det sker i forlængelse af, at det fælles hold har oplevet stor medlemstilgang.
Det fortæller træner i klubben og ved basketlejren Tobias Hampe under en kort pause fra træningen.
- Det er gået stærkt, for vi er gået fra 8-10 til 24 spillere på det hold her efter sommerferien. Det er pisse fedt, for basket er ikke så stort i Nykøbing, så det er godt, at vi nu kan lære sporten videre til nye medlemmer, siger han.
Netop det stod han og en anden træner for ved campen, hvor der var fokus på de fundamentale ting i sporten.
Annonce
Driblinger, skudteknikker og meget mere blev øvet, og der var også plads til andre slags boldlege, som fodbold og stoledans med bold, hvor den sidste, der havde sat sig på en stol, efter at have fået bolden i kurven, måtte udgå.
Rasmus Maegaard har været med holdet i et par måneder og synes, at det er fedt at møde nye venner ved lejren. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Gentages inden længe
Rasmus Maegaard på ni år var blandt de 15 friske drenge, der sammen med en enkelt pige dygtiggjorde sig i sporten. Han har været med i klubben i et par måneder og synes godt om campen, der ligger i skolernes efterårsferie.
- Det er rigtigt sjovt, for man er her i lang tid og får nye venner, sagde han.
Campen varede godt seks timer hver dag, og initiativtageren var såmænd Anne Kathrine Maegaard, mor til Rasmus Maegaard.
Hun stod for en række praktiske ting, herunder madlavning og en hyggekrog, hvor spillerne hver dag sluttede træningen af med at se dele af finalen i NBA-mesterskaberne fra USA, hvor verdenseliten inden for sporten gør sig.
- Men nogle af dem så bare nogle minutter, så var det godt, og så løb de tilbage ned på banen, sagde hun med et grin og spår, at træningslejren gentages måske allerede i vinterferien, nu tilslutningen havde været så stor.
Mens kun medlemmer denne gang kunne deltage, åbnes der måske næste gang for, at de også kan tage venner med, så de kan prøve sporten af. Ellers kan man møde op mandag eller onsdag, hvor der trænes mellem klokken 17 og 18 - den første måned gratis.
Tobias Hampe er træner i Attila og nyder at give sin viden om basket videre. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Sidst på dagene kunne spillerne flade ud i sofaer og se NBA, som Anne Kathrine Maegaard gjorde klar til. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Skudteknik ved blandt andet straffekast var blandt de mange øvelser, der blev gennemført. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Et layup, hvor spilleren løber hen under kurven, hopper og lægger bolden roligt i nettet, kræver en del træning. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Seneste artikler
Noah blev instrueret før kommunens besøg: - Jeg vidste godt, at jeg løj
15-årig dreng truet på livet
Pladsmangel på Sundskolen kan fortsætte i flere år end først antaget
Reagerer på stjålne skilte: - Dovenskab har aldrig været et handicap
Fartproblemet fortsætter: 152 blitzet på denne strækning
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Indsatsleder roser nabo efter brand: - En meget skarp handling