Bygherren på Slotsbryggens anden etape, direktør i DB Partner A/S, Henning Christoffersen, er sikker på, at han har det bedste sag i striden med Ole Beck.
- Vi vil selvfølgelig gennemgå det hele for at se, om vi skulle have klokket i det nogen steder, men som udgangspunkt, er jeg sikker på, at vi har opfyldt alle vores forpligtelser overfor Ole Beck. Det er ham, der ikke er interesseret i at finde en løsning. Vi kan sagtens løse de problemer, der er, hvis han vil, mener Henning Christoffersen.
Han står ved sine tilbud om at skaffe håndværkere til indretningen af Ole Becks restauranter, men mener ikke, at det beløb på 360.000 kroner, som Ole Beck har budgetteret til arbejdet er realistisk.
- Ole Beck mener, at han kan bygge restauranter færdig for 1.200 kroner pr. kvadratmeter. Jeg ved, at alene et kvalitetsgulv koster de 1.000 kroner kvadratmeteren, og så kommer der vvs, el og ventilation oveni. Jeg vil da gerne overtage de håndværkere, der kan levere så meget arbejde til den pris, siger Henning Christoffersen.
Lejligheden på anden sal, som Ole Beck skal overtage 15. februar, skal nok blive færdig til den tid, forsikrer Henning Christoffersen.
- Det er et stykke halvfærdigt arbejde, der er at kigge på nu, og det er ikke rimeligt at vurdere lejlighedens eventuelle fejl og mangler, før vi er færdige. Arbejdet er færdigt 15. februar, og så er det en udmærket idé at få lavet en vurderingarapport. Vi løber ikke fra fejl og mangler, understreger Henning Christoffersen.
Han forudser, at sagen ender ved domstolen, for han har ikke tænkt sig at trække på skuldrene af, at Ole Beck vil ud af købet.
Birgitte Grønning
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned