Ny Alliance fik ikke det kanonvalg, som de først blev spået. Men de kom ind, og det er flot af et nyt parti. Det siger den lokale folketingskandidat, Anne-Lise Becker.
- Det er fint og flot af et nyt parti at blive valgt ind i Folketinget, siger Anne-Lise Becker. Ikke stærke på LF Men hun er selvfølgelig skuffet over, at hun ikke selv er en af dem, der blev valgt ind i Folketinget.
Og at hun ikke fik mange personlige stemmer på Lolland-Falster.
- Jeg tager det ikke som et personligt nederlag. Vi er ikke stærke på Lolland-Falster. Socialdemokraterne og SF er traditionelt stærke på Lolland-Falster. Vi har haft kort tid og har ikke profileret os lokalt før valgkampen. Men vi gør det bedre næste gang, siger hun.
Hun lyder da heller ikke voldsomt nedtrykt.
- Vi er jo et helt nyt parti, og vi skal først til at lære hinanden at kende. Vi blev kastet ud i det, og derfor bliver det også godt at få lidt ro på, siger Anne-Lise Becker. Og hun glæder sig over valgkampen.
- Vi havde 30 frivillige hjælpere på Lolland-Falster. Det har været en god valgkamp, og det bliver endnu bedre næste gang. Nu vil vi begynde at markere os lokalt. Vi kommer igen, lover hun. Tæt på stifterne I den kommende tid vil Anne-Lise Becker fortsætte sit arbejde som lokal formand for Ny Alliance på Lolland-Falster.
- Jeg ville jo gerne i Folketinget og kæmpe for Lolland-Falster, men det gør jeg jo i forvejen. Vi er et lille parti, og vi er alle tæt på stifterne og har stor indflydelse. Så jeg fortsætter arbejdet med lokale mærkesager. Vi skal have så mange mærkesager som muligt igennem, siger hun.
Nicole Wolter
nwo@folketidende.dk
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde