Begejstring over aftale, der øger anlægsbudget

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Bred enighed om ny økonomisk politik - der ikke er så ny endda

Offentliggjort Sidst opdateret

GULDBORGSUND Den økonomiske politik, der skal danne retningen for Guldborgsund i de kommende fire år, blev tirsdag godkendt af et enigt byråd.

Alle partier har deltaget i aftalen, og alle har vist deres støtte til den.

Måske især fordi at den minder meget om aftalen fra den forrige byrådsperiode.

Det drejer sig især om de lidt mere tekniske sager som den gennemsnitlige likviditet per indbygger og resultatet af ordinær drift.

Samtidig har det en høj prioritet at afdrage på gæld, da det i sidste ende efterlader mere råderum til alt det sjove.

Som René Christensen (DF) udtrykte det:

- Jo flere penge vi afdrager, jo flere penge kan gå til velfærd.

I Venstre var Ole K. Larsen også tilfreds med aftalen.

- Vi skal aflevere kommunen i en endnu bedre gænge, end vi modtog. Ligesom vi gjorde efter den seneste byrådsperiode. Gælden skal falde, og gør den det, frigiver det over tid midler til at øge anlægsbudgettet.

Netop det med anlægsbudgettet er ét af de nye punkter på aftalen, som partierne også viser begejstring for.

I øjeblikket ligger anlægsbudgettet - altså det budget, der skal vedligeholde og betale nye veje, broer og offentlige bygninger - på 150 millioner kroner. Men det er en smule lavt sat for en kommune på Guldborgsunds størrelse, og derfor ønsker byrådet over tid at øge det til 200 millioner kroner.

Det var noget, som Johannes K. Kristensen fra Konservative bed mærke i. Han manede samtidig til at holde skatterne i ro og til at overholde budgettet.

- Men i Konservative er vi ellers glade for aftalen.

Også hos Guldborgsundlisten er man af den overbevisning, at der er kommet en "superfin aftale", lød det tirsdag fra Martin Lohse:

- Der er tale om små justeringer i forhold til den seneste aftale. Og det er måske et udtryk for, at det, der har virket, stadig virker. Vi er glade for, at der er enighed om at øge driftsbudgettet til 200 millioner over tid.

- Der er tale om små justeringer i forhold til den seneste aftale. Og det er måske et udtryk for,

at det, der har

virket, stadig virker.

Martin Lohse, Guldborgsundlisten