Bekymrede borgere slog alarm: Rødt lysglimt igangsatte eftersøgning på havet
Dansk Søredningsselskab sejlede torsdag aften ud i Grønsund efter meldinger om nødblus. Foto: DSRS
DSRS
En båd blev torsdag aften sendt i vandet mellem Falster og Bogø efter flere anmeldelser om muligt nødblus over havet. Båden fandt ingen personer i havsnød. Stationsleder har en mistanke til, hvad lysglimtet i stedet var.
GRØNSUND: Flere bekymrede borgere slog alarm sent torsdag aften, da de så et rødt lysglimt ud over havet mellem Stubbekøbing og Sortsø Havn på Bogø. De frygtede, at en båd var i nød og derfor havde affyret nødblus.
Så måtte en båd fra Dansk Søredningsselskab (DSRS) sejle en tur ud i mørket i Grønsund. Den sejlede afsted fra stationen i Vordingborg.
- JRCC (Joint Rescue and Coordination Center, eftersøgnings- og redningstjeneste, red.) ringede til os og bad os om at lave en eftersøgning. Og så gjorde vi selvfølgelig det, fortæller Thomas Von Magius, der er stationsleder hos DSRS i Vordingborg.
Ikke den store frygt
Når der kommer meldinger om nødblus, skal det altid tages alvorligt.
Dog var der ikke den store frygt at spore hos JRCC, forklarer Thomas Von Magius.
- De havde ikke selv observeret noget, så vi blev mere sendt derned som en ekstra sikkerhed, siger han og fortsætter:
- Vi sejlede en tur gennem farvandet, og det tog os en times tid. Vi observerede ikke noget, og efter sammenråd med JRCC afsluttede vi eftersøgningen, forklarer stationslederen.
Glimt i atmosfæren
Thomas Von Magius forklarer, at han har en mistanke om, at lysglimtet har været naturligt forekommende.
- Vi har en idé om, det har været noget atmosfærisk. En redder Nørre Alslev havde selv observeret nogle røde glimt, så det kan være det, folk har set, fortæller han.
Selvom eftersøgningen ikke fandt frem til nogen i nød, blev en anden bå
- De fandt en derude, der bare lå og sov. Han havde smidt ankeret og lå for svaj. Så kom de til at vække ham for at høre, om han kendte noget lysglimtet, siger Thomas Von Magius.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde