Bekymring for boom i fleksboliger
Sdr. Boulevard i Gedser er et af de steder, hvor flere huse over de seneste år er blevet solgt som fleksboliger. Ifølge bylavet er der kun fastboende på 2 ud af 12 adresser mod vandet. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Antallet af fleksboliger i Gedser er mere end fordoblet på fem år.
GEDSER Når man vandrer ned ad Sdr. Boulevard i Gedser, vender 12 huse deres facade mod vandet. Kun i to af dem bor folk hele året rundt. Resten er fleksboliger.
Muligheden for at give boliger fleks-status fulgte i kølvandet på finanskrisen, hvor boligsalget gik i stå. I dag er situationen en anden. I 2013 var der otte fleksboliger i hele kommunen. I 2021 var der 250.
I Gedser har de oplevet mere end en fordobling i antallet af fleksboliger fra 2017 til 2021. Det får Gedser Bylaug til at efterlyse en debat om ordningen.
- Selvfølgelig vil man hellere have, at det bruges engang imellem, fremfor at det står tomt. Dropper man det komplet, vil det få negativ betydning for priserne. Men hvis man vil undgå affolkning af bymidten, skal fleksboliger begrænses der, siger Ole Martinussen, formand for Gedser Bylaug.
I Guldborgsund Kommune hører man indimellem fra borgere, der er bekymret for udviklingen, men det har endnu ikke givet anledning til at genoverveje ordningen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde