Ungdomsskolen i Guldborgsund vil gerne passe på de unge, så de ikke samles i uheldige fællesskaber, blandt andet på Evigheden. Billedet er taget ved en tidligere lejlighed. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Ungdomsskolen ser forråelse hos nogle unge.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
GULDBORGSUND Nogle unge i Guldborgsund er med i eller tæt på fællesskaber, der kan udvikle sig uheldigt.
Det mener ungdomsskolen i kommunen, som derfor netop har taget et initiativ for at bremse, hvad der kan være en bekymrende udvikling.
I sidste uge sendte skolen derfor et brev ud til forældre, der har børn og unge i nogle af kommunens ni ungdomsklubber. Disse klubber hører under ungdomsskolen.
Nogle unge holder også til her ved McDonald's i krydset ved banegården. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Brev til forældre
I brevet skriver skolen, at man vil henvende sig til forældrene, hvis de kommer ind i eller tæt på sådanne fællesskaber.
Annonce
Forældrene opfordres også selv til at tage kontakt til skolen, hvis man selv opdager noget.
- Både vi og SSP (skole-, social- og politisamarbejde, red.) synes, at vi kan se en forråelse i nogle af disse fællesskaber, som de unge har, når de samles, siger Michael G. Jensen, der er viceungdomsskoleinspektør, til Folketidende.
- Vi ser en forråelse i nogle fællesskaber, hvor unge kommer, siger Michal G. Jensen Foto: PrivatPrivat
Voldelig episode
Bekymringen skyldes blandt andet forskellige episoder mellem unge i disse fællesskaber, der blandt andet holder til ved Evigheden og McDonald's.
For nyligt fandt en af disse episoder sted på Merkurs Plads, hvor en 14-årig dreng slog en jævnaldrende i hovedet. Det skete på campus og derfor ikke i eller i nærheden af den lokale klub.
Michael G. Jensen siger, at man fra ungdomsskolens side kører en nul-tolerance overfor sådan adfærd og episoder, der strider imod almindelig god opførsel.
Episoder som, hvis de bliver mere alvorlige, kan ende med anmeldelser til politiet og måske sigtelser.
Hanner og hunner
Michael G. Jensen understreger, at der er tale om fællesskaber, ikke om grupper eller bander.
- De har ikke fælles interesser udover at hænge ud sammen, mener han.
Annonce
Fælleskaberne styres ifølge viceungdomsskoleinspektøren af nogle få unge, og det drejer sig om både drenge og piger.
- Der er både alfahanner og alfahunner, som han formulerer det.
Desuden er der i fællesskaberne en del unge, der bare følger med, siger han også til Folketidende.
Flydende situation
Selvom man i ungdomsskolen og i klubberne kender de unge, så kan det være svært at få et overblik over situationen.
- De unge kan komme i alle klubberne. Er der fyldt op i den ene, så tager de bare videre til den næste, siger Michael G. Jensen.