Når Falck har brug for ekstra hænder ved store ulykker eller større gårdbrande, er det redningsberedskabet fra kommunen, der rykker ud og hjælper til.
Men i Guldborgsund Kommune er der ikke lige så mange til at springe i brandmandsuniformen, som der er behov for. Der er nemlig plads til 24 lokale firvillige i redningsberedskabet, men der er kun cirka halvdelen.
- Vi kunne sagtens bruge flere, men det er generelt over hele landet, at det er svært at skaffe folk. Det kræver jo at folk vil bruge tid på det, siger Max Jørgensen, beredskabsinspektør i Guldborgsund Kommune.
Der stilles krav til de frivillige i beredskabet, fordi de er med til at løse livsvigtige opgaver. Man skal gennemgå en uddannelse, stå til rådighed i perioder og være med til de lovbestemte øvelser sammen med Falck.
- Det er en vigtig samfundsmæssig opgave, som vi tager alvorligt. Til gengæld så får folk et godt kammeratskab og en uddannelse, som mange kan bruge til noget også i det civile liv, forklarer Bjarne Larsen, viceberedskabschef i Guldborgsund Kommune.
Det er meget forskelligt, hvordan redningsberedskabet er organiseret rundt omkring i kommunerne. Nogle steder er det kommunale brandværn, der står for størstedelen af arbejdet. Andre steder er det som i Guldborgsund primært Falck, der klarer opgaven med støtte fra det kommunale beredskab.
Beredskabet har i Guldborgsund Kommune otte fastansatte, som udover at koordinere redningsopgaver også står for brandsyn og andre mere administrative opgaver.
Mette Cramon
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned