Betinget dom til bilist efter dødsulykke

En 23-årig mand fra Maribo blev mandag ved en domsmandsret i Nykøbing idømt 10 dages betinget fængsel for at have stukket af efter med sin bil at have påkørt en midaldrende mandlig cyklist i Vestergade i Sakskøbing 21. juni om aftenen sidste år.

Han fik også en bøde på 2.500 kroner for at have kørt 80 km/t på ulykkestidspunktet trods massivt regnvejr og mørke.

Cyklisten døde kort efter uheldet af sine kvæstelser, men den 23-årige blev alligevel frikendt for uagtsomt manddrab, fordi retten fandt det godtgjort, at cyklisten havde kørt uden lys, ikke havde overholdt sin vigepligt og i øvrigt havde haft en promille på 1,74.

Den unge mand modtog dommen.




Ung mand fra Maribo fik 10 dages betinget fængsel for at stikke af efter at have påkørt en cyklist i Vestergade i Sakskøbing i juni sidste år

Offentliggjort Sidst opdateret