Betjent fik knytnæveslag

Det gik hedt for sig på Marielyst natten til lørdag.
Ved Base 59 ved Larsens Plads var en gruppe på omkring 40 samlet udenfor ved 02-tiden, og der var tumult og  uro, observerede en af politiets hundepatrulje, der kørte til stedet.
En 35-årig mand fra Ølstykke var i følge politiet så optaget af at slås, at han også fik tildelt en af de uniformerede betjente et knytnæveslag i nakken.
Manden blev anholdt, sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og er siden løsladt igen.
Betjenten kom ikke slemt til skade ved volden. Den 35-årige hævder, at han ikke havde lagt mærke til den blå uniformsskjorte og tjenestehunden.    




Offentliggjort Sidst opdateret