Bil havnede i vandløb

Færdselsuheld på Majbøllevej. Foto: Claus Hansen

En bilist måtte lørdag til undersøgelse på sygehuset, efter at være kørt galt på Majbøllevej.

Offentliggjort Sidst opdateret

MAJBØLLE En 57-årig mand fra lokalområdet endte lørdag aften i en å, da han mistede herredømmet over sin varevogn. Uheldet blev anmeldt klokken 20.28, og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har ikke umiddelbart nogen oplysninger om, hvorfor man endte i åen. Det var dog i samme tidsrum som et kraftig regnvejr passerede landsdelen.

Den 57-årige kunne ikke selv komme ud af bilen, og måtte derfor frigøres af Lolland-Falster Brandvæsen. Han blev efterfølgende kørt til Nykøbing Falster Sygehus til yderligere undersøgelse.

Færdselsuheld på Majbøllevej. Foto: Claus Hansen
Færdselsuheld på Majbøllevej. Foto: Claus Hansen
Færdselsuheld på Majbøllevej. Foto: Claus Hansen
Færdselsuheld på Majbøllevej. Foto: Claus Hansen