Bil kørte ind i Karleby-hus

Så skete det igen: En bilist kørte ind i et hus.

Denne gang skete det lørdag formiddag, kort før klokken 09.30, på Grønsundsvej i Karleby. Her mistede en 24-årig mand fra Nykøbing F. herredømmet over sin bil i en venstrekurve, og han kørte ind i landsbyens tidligere brugs. Den bruges i dag som forsamlingshus.

Manden blev af politiet kørt til skadestuen, hvor det blev konstateret, at han ikke var kommet noget til. Ved uheldet skete der altså kun materiel skade på bygning og bil.

Den 24-årige er blevet sigtet for spirituskørsel.




Så skete det igen: En bil kørte ind i et hus. Denne gang var det den gamle brugsforening i Karleby, det gik ud over.

Offentliggjort Sidst opdateret