En hvid varevogn stak af efter en bilukke fredag morgen ved kunstmuseet Fuglsang
Ulykken skete ved otte-tiden, da den hvide varevogn kørte ud fra en rasteplads og lige ud foran en minibus, der kom kørende ad Nystedvej.
I et forsøg på at undvige bilen fra rastepladsen, ramte bilen, der kørte ad Nystedvej, en stensætning og væltede om på taget. Den kvindelige fører blev efterfølgende kørt til sygehuset i Nykøbing, men ifølge politiet er hun heldigvis sluppet fra ulykken uden alvorlige skader.
Bilen, som kørte ud fra rastepladsen, var forsvundet fra stedet, inden politi og ambulance nåede frem.
- Bilen var krøllet helt sammen. Den var kørt ind i stensætningen ved museet. Men jeg tror, det er en taxi, for det så ud til, at der var reklamer på bilen, fortæller den lokale Søren Madsen til folketidende.dk, der kom forbi ulykkestedet kort efter den skete.
- Der kom hurtigt en fire-fem personer ud for at hjælpe. Det er en rigtig grim morgen for et lille lokalsamfund som vores, siger han.
Jakob Poulsen og Rune Werliin
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet