Hele den indre by skal tages i brug, når der tre dage i maj næste år holdes Madens Folkemøde 2025 i Nykøbing.
Det fremgår af en plan for arrangementet, som Madens Folkemøde netop har offentliggjort.
- I 2025 holder vi folkemødet et nyt sted, og vi har derfor brugt meget tid på at gå rundt i byen og finde de helt rigtige steder til arrangementet, fortæller Stine Lolk.
Hun er direktør i Madens Folkemøde.
Vi regner med samme størrelse som i år.
Stine Lolk, direktør for Madens Folkemøde
De tre pladser
Annonce
Tre store pladser i bymidten bliver centrale i folkemødet, som holdes 15., 16. og 17. maj.
Det er Kirkepladsen, Hollands Gård og Torvet, der får hver sin funktion i det store arrangement.
På Kirkepladsen skal der være talks om forskellige emner, og på Torvet bliver der plads til et stort telt og til mødets hovedscene til gastronomiske events.
Endelig er der Hollands Gård, der omdannes til en stor markedsplads.
- Bilerne skal væk fra stedet, og pladsen bliver i stedet til et meget stort madmarked, fortæller Stine Lolk.
Også ved havnen
Gågaderne mellem de tre pladser i byen skal også tages i brug.
Om folkemøde
Holdes 15. maj – 17. maj 2025 i Nykøbing Falster. Det er sjette udgave af Madens Folkemøde.
10.000 gæster besøgte Madens Folkemøde i 2024.
Danmarks vigtigste madbegivenhed med mere end 200 organisationer og virksomheder i programmet.
Madens Folkemøde er blandt andet støttet af Guldborgsund Kommune, Visit Lolland-Falster og Region Sjælland.
Har de seneste fem år været holdt på Engestofte Gods på Lolland.
Tilmeldinger til årets program åbner 12. december 2024.
Der bliver desuden flere aktiviteter langs kajen og i markedshallen på Nykøbing Havn.
- Endelig er vi i dialog med Middelaldercentret i Sundby, som også skal inddrages, fortæller direktøren.
Som 2024
Annonce
Torsdag i denne uge åbnes for tilmeldinger fra firmaer og andre, som vil deltage i folkemødet til næste år.
Og Stine Lolk regner med, at mødet får samme omfang, som det havde i år.
- Vi kan jo ikke helt vide, om det går som på Engestofte, hvor vi har været indtil nu. Men vi regner da med 40-50 forskellige stande og telte og fem til syv scener i Nykøbing, siger Stine Lolk fra Madens Folkemøde.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker