Bilforhandler krydser fingre: - Vandet er helt oppe ved kanten
Vandstanden er høj i Sakskøbing fredag ved middagstid. Her er det løbet ud på Nykøbingvej. Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Bilforhandleren M. Skotte i Sakskøbing krydser fingre for, at vandet ikke stiger mere. For så kan sandsækkene akkurat holde det ude.
Vandstanden er steget markant i Sakskøbing Havn i løbet af fredag formiddag, og klokken 12.30 var den oppe på 147 centimeter over normalen. Ifølge DMI's seneste prognose ved 12.30-tiden skulle vandstanden toppe ud på eftermiddagen ved 150 centimeter over normalen.
Det håber de også på hos bilforhandleren M. Skotte på Nykøbingvej tæt ved havnen. For som det er sket flere gange før, når vandstanden stiger, går vandet over kajkanten og løber ud på vejen.
Hos M. Skotte har man prøvet det før og lagt sandsækkene foran dørene.
- Vandet står helt oppe ved kanten af sandsækkene nu, så vi håber ikke, at det stiger mere. Lige nu ser det ud, som det også gjorde i 2019, hvor det stod helt op til døren. Vi har løftet alt op fra gulvet i værkstedet, som er den del af bygningen, der ligger lavest, og bilerne er kørt op på lifte, fortæller bogholder Hanne Jensen.
Hun tilføjer, at man dog har prøvet noget, der var meget værre i 2006, hvor der var vand i hele virksomheden.
- Det håber vi ikke gentager sig, for det var en streng omgang, fortæller hun.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker