Bilist død efter sammenstød med bus

En 34-årig mand fra Vordingborg er nu erklæret død efter han tirsdag kolliderede med en bus ved Farøbroen. En personbil og en busstødte ved 13.30-tiden sammen på sydmotorvejen på Falster lige ved Farøbroen. Ulykken skete i det sydgående spor.

Sammenstødet var så kraftigt, at bilen snurrede rundt, og føreren blev kastet ud af bilen. Han fik alvorlige læsioner i hovedet og blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset i Nykøbing.

Den ene vognbane var spærret i forbindelse med ulykken.

Se video




Den bilist, der tirsdag forulykkede ved Farøbroen, er død.Se billeder fra redningsarbejdet

Offentliggjort Sidst opdateret