Damerne her tog sig en pause på ubestemt tid fra fodboldspillet under Hardi Cup lørdag eftermiddag. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
50 hold deltog i Hardi Cup i weekenden.
Martin S PoulsenMartinS Poulsen
OffentliggjortSidst opdateret
NØRRE ALSLEV Glem alt om tv-rettigheder i millionklassen, glem alt om krukkede fodboldstjener, glem alt om Premier League og Superligaen.
Hardi Cup er nok et fodboldstævne, men det er som om, fodbold ikke er centrum for stævnet, der i år fandt sted i den forgangne weekend.
- Hardi Cup er et stævne for voksne spillere. Men de går mindst lige så meget op i at have det sjovt udenfor banen som i at spille fodbold. Det gælder om at have det sjovt og hygge sig med de andre, siger Søren Knudsen, der er formand for Nørre Alslev Boldklub, der arrangerer stævnet, som er opkaldt efter Nørre Alslevs største virksomhed, der også er stævnets hovedsponsor.
At spillerne til Hardi Cup på ingen måde opfører sig som spillerne i Superligaen, havde Søren Knudsen selv bemærket lørdag morgen.
- Mange af spillerne begyndte dagen med en øl til morgenmad.
Annonce
Udenfor boldbanerne på Stationsvej blev der også festet igennem lørdag eftermiddag og til langt ud på aftenen. Store festhøjttalere spillede alskens musik, og øldåserne var indenfor rækkevidde.
50 hold med opfindsomme navne som Dåserne, Bodils Bøller, Lokale Kraner og Alkoholdet deltog i stævnet på boldbanerne i Nørre Alslev.
En målstolpe er perfekt til at hvile en tømmermændsramt krop op ad. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Det skortede ikke på musik til Hardi Cup. Musikken blev leveret fra adskillige store festhøjttalere. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Der blev fulgt godt med fra sidelinjen til dette års Hardi Cup, hvor 50 hold deltog - både herre- og kvindehold. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Holdet Dåserne havde taget spilletøj på, der ikke ligefrem gjorde det nemt at begå sig på grønsværen. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Uden drikke og mere drikke duer helten som bekendt ikke. Der blev drukket igennem til Hardi Cup. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde