Biltyve måtte flygte uden bil

Et vidne forhindrede ved 18.20-tiden tirsdag to unge mænd i at stjæle en bil fra parkeringspladsen i Dronningensgade i Nykøbing.

De to mænd forsøgte at trække den ene sidedør op, da de blev opdaget og i stedet valgte at tage benene på nakken.

Tyvene beskrives begge som 17-20 år gamle, 175-180 centimeter høje og spinkle eller normale af bygning.
Den ene mand var under tyveriforsøget iført en rød kasket, grå hættetrøje og mørke bukser. Den anden havde en grøn kasket, hættetrøje og korte lyse bukser på.

Oplysninger om de to kan gives til lokalpolitiet i Nykøbing på 54 85 14 48.




Et vidne forhindrede ved 18.20-tiden i går to unge mænd i at stjæle en bil i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret