Biolog: - Vi skal kunne se os selv i øjnene

BØTØ Det er meningen, at hestene i Bøtø skal kunne klare sig selv. På samme måde, som det er meningen i andre rewilding-projekter landet over. Andre steder i landet har projekterne medført heftig debat og fodring af dyr trods forbud.

I Facebooks dybe undergrund foregår en heftig debat om det ansvarlige i at hegne dyr inde og insistere på, at det er unødvendigt at fodre dem. Hvordan er det lykkedes Bøtø at gå fri af den debat?

Fodrer på flokken

I naturområdet ved Bøtøskovene arbejder Guldborgsund Kommune sammen med Den Danske Naturfond om at gøre en tidligere nåleskovsplantage vild igen. Projektleder og ansvarlig for dyrene i området er biolog Anita Pedersen. Hun fortæller om den aktuelle situation blandt hestene.

- For cirka halvanden uge siden tog vi flokken ud af området, ligesom vi gjorde sidste år. Det er baseret på dyrlægens vurdering af hestene. Han mente, det ville blive kritisk om cirka 14 dage, hvis ikke temperaturen steg, og græsset kom i vækst, men dertil behøver det ikke at komme. Så nu går de på en fold, hvor de får hø. Det foder, de kan tåle, siger hun.

Hestene er vant til at leve nøjsomt og ville få mavepine, såkaldt kolik, hvis de pludselig fik en meget næringsrig kost.

Åbenhed og dialog

I Bøtø Nor går en flok unge hingste, som Anita Pedersen kalder teenagedrengene. De kan ses fra tårnene ude i noret. De er adskilt fra familieflokken i Bøtøskoven for at undgå kampe mellem hingstene om hopperne. Begge flokke har dagligt opsyn, ligesom en dyrlæge tilser dem mindst en gang om måneden.

Det er blandt andet denne form for rettidig omhu, der kan forklare, hvorfor projektet med vilde heste i Bøtøskoven ikke møder samme kritik som den mest heftige ved Molslaboratoriet. Selv sætter Anita Pedersen følgende ord på:

- Jeg synes, vi har været gode til at fortælle folk, hvad vi laver og hvorfor. Omkring Molslaboratoriet er der opstået en hel bevægelse imod projektet, som jeg mener bunder i, at man ikke har talt godt nok med lokalbefolkningen. De forstår ikke hinanden og er nået dertil, hvor de heller ikke vil forstå hinanden.

Der har været tegn på, at folk tilfældigt har fodret hestene i Bøtøskoven, men ikke organiseret eller i samme omfang som ved Molslaboratoriet.

- Jeg har konfronteret en enkelt, der gav hestene gulrødder, siger biologen, der har sørget for skilte på tysk, dansk og engelsk samt piktogrammer.

- Ja, nogle kalder mig "Skilte-Anita," men hellere et for meget end et for lidt.

Hvis en hest skulle blive syg eller skadet, vil dyrlægen blive tilkaldt. Rettidig omhu har betydet, at Guldborgsund Kommune ikke har fået dyreværnssager på halsen.

- Der har været ro omkring os. Der var vel fem-seks ansøgninger om aktindsigt på dyrene sidste år, men vi har rapporter og kan dokumentere, at der er styr på det, lyder det.

Buffet med potentiale

I både 2020 og 2021 besøgte lige under 60.000 publikum Bøtøskoven, hvor i alt 16 heste normalt holder til. Ifølge Anita Pedersen bliver der dog talt om, hvorvidt man på sigt kan sikre nok føde til familieflokken, så der ikke er behov for tilskudsfodring.

- Udfordringen er, at selv om vi har 150 hektar, er der ikke kommet græs nok i området. Det skyldes primært tilvækst med birk, samt at nyt græs vokser langsomt i området, hvor vi har fældet nåletræer. Lige nu er det ligesom at have en buffet med 100 fade, men kun fem af dem har rent faktisk mad.

Med foråret kommer mere mad, og biologen håber at kunne flytte flokken tilbage igen indenfor en uges tid. Om vejret og dyrlægen vil.