Bjørnebager bliver drive-in bager

Revydirektør Flemming Krøll, som nu også er blevet Bjørnebager med bageri på Torvet i Nykøbing, har fået tilladelse til at etablere drive in-brødudsalg i Nobelstræde, som er den lille sidegade, der stikker nordenud fra Torvet lige ved siden af bageriet.

- Vi vil gerne gøre noget for, at der er liv på Torvet, ligesom vi er meget opmærksomme på, at alting ikke skal flyttes hen til Slotsbryggen, siger teknik- og miljøudvalgets formand i Guldborgsund Kommune, Henning Kamper (A).

Bjørnebageren har tidligere fået afslag på en lignende ansøgning til den gamle Nykøbing Kommune, og stedkendte vil vide, at der - også tidligere - har været brødudsalg til de morgenfriske gennem et vindue til Nobelstræde.




Bjørnebageren i Nykøbing har fået tilladelse til at etablere drive in-brødudsalg i en sidegade til Torvet.

Offentliggjort Sidst opdateret