Blæst og besværligheder betød ny hævning i dag
Kutterejer Ulrik Bollerup har været i dialog både med kommune og forsikringsselskab, og i forhold til sidstnævnte er der foreløbig ingen klar aftale endnu i forhold til den sunkne kutter i Nysted. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Der blev tirsdag aften arbejdet intenst på at få hævet den sunkne kutter i Nysted Havn.
NYSTED Den står stadig solidt på bunden af havnebassinet. Men Ulrik Bollerups 36 fods kutter, der tidligere er blevet omtalt i Folketidende, var ellers ved at skulle op fra havnebassinet tirsdag aften. Men på grund af en for livlig blæst og lidt tekniske udfordringer blev forsøget på at få transporteret den tunge kutter op fra havnebassinet ikke til noget alligevel.
- Nu gør vi et forsøg igen onsdag (i dag, red.), lød det dog fra Ulrik Bollerup i går aftes.
Det er, som man også tidligere har kunnet læse her i avisen, blevet til en forsikringssag at få gjort noget ved den kutter, som oven på Hajkutterfestivalen pludselig ikke havde mere strøm efter nogle dage med gratis strøm til skibene i havnen. Her skete der tilsyneladende en fejl eller misforståelse, og resultatet blev under alle omstændigheder, at strømmen til pumperne i Ulrik Bollerups båd pludselig forsvandt.
- Det er jo generelt sådan, at bådejer selv skal sørge for at holde tilsyn med at få leveret strøm til sin båd i sådan en situation, lyder det fra Jørgen Hilleke, afdelingsleder hos Guldborgsund Kommune med ansvar for havne.
Hilleke afviser således, at det skulle være kommunens ansvar eksempelvis at få hævet den sunkne kutter i Nysted Havn.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie