MARIELYST: Der var ikke meget julestemning at finde i vejret lørdag eftermiddag, da der var juletræstænding på torvet i Marielyst. Men trods det råkolde vejr, dukkede julestemningen op blandt de mange, som havde fundet vej til torvet.
På Torvet var det store juletræ sat op med ny stjerne sponsoreret af en lokal elinstallatør. Guldborgsund Kommune havde spyttet i kassen til juleudsmykningen. Larsens Plads havde sørget for gratis æbleskiver til alle, som tålmodigt stod i kø ved den lille bod, hvor der blev langet æbleskiver over disken.
I en anden bod tilbød Marielyst Bistro og Bar blandt andet suppe og varm glüwein til den indre varme.
En tur i hestevogn var også muligt mens man ventede på juletræstændingen.
Marielysts syngende kvinder bidrog til underholdningen med deres Mandagskor. Og da de rigtige stik var sat i, kunne musikken også strømme ud gennem højtalerne, så alle kunne høre og synge med på de kendte glade julesange.
Annonce
Måske drillenissen?
Kort før klokken 16 ankom julemanden og efter at have sunget med på julesangene, uddelt krammere og highfive til børnene, var det tid til tænding af juletræet.
Efter en nedtælling fra ti blev træet tændt - blinkede et par gange og gik ud igen. Om det det var teknikken eller en drillenisse på spil, som fik lyset til at slukke, vides ikke. Men efter et højt hurraråb fra de mange børn kom der fuldt blus på lyskæden, og det blev tid til uddeling af godteposer til børnene.
Et par enkelte private havde taget mod tilbuddet om at kunne sælge varer fra opstillede boder på torvet. Her faldbød Chapal Beton fine julefigurere og Karsten Bundgaard fra Skelby sine træting.
Juletræet på Marielyst torv vil indtil jul være tændt på fredage og i weekenderne.
Mandagskoret sang for på julesange, som gæsterne havde fået udleveret på tryk, så alle kunne synge med. Foto: Nils Lund Pedersen.Nils Lund Pedersen FT
Mange børn var mødt op og tog med glæde mod de uddelte godteposer. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen FT
Der blev ventet med tålmodighed i den lange kø til boden med de gratis æbleskiver. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen FT
Flere gange var der besat på alle sæder, da der blev tilbudt hestevognstur i området med udgangspunkt fra torvet. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen FT
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker