Købmand Leif Nielsen var selv på ferie, da fødevarekontrollen 12. februar kom forbi hans butik Rema 1000 på Grønnegårdsvej 7 i Nykøbing F. og efterlod sig en sur smiley og en bøde på 2000 kroner.
Bøden fik Rema 1000 for ikke at hænge den seneste kontrolrapport synligt op.
- Det pisser mig fuldstændigt af at få sådan en bøde. Grunden til, at rapporten ikke kom op var, at kontrollantens printer ikke virkede, sidst hun var her. Derfor fik jeg en håndskrevet rapport, som skulle afløses af en printet, der kom med posten, og som jeg først fandt, da jeg kom hjem fra ferie. Det er en fodfejl, men det vigtigst er da at butikken er ren og pæn, og at vi ikke har varer der er for gamle, mener en irriteret Leif Nielsen.
Fødevarekontrollen havde da heller ingen anmærkninger i butikken. Men rengøringen i kølerummet fik Leif Nielsen en indskærpelse om at bringe i orden.
Der var belægninger af mug på en ventilatorkasse, gitre, loft og lampe i kølerummet, lyder det i rapporten.
- Det er en helt uberettiget kritik. Det handler om en ventilator, der blæser luft ind i kølerummet, og som selvfølgelig danner noget møg. Det skal bare vaskes ned, og det er det også blevet nu, forklarer Leif Nielsen, som vil klage over indskærpelsen.
Han har tilkaldt fødevarekontrollen til et nyt besøg hurtigst muligt.
Birgitte Grønning
bg@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker