Boligpriserne i Guldborgsund er steget markant det seneste år
- Vi mærker klart, at prisudviklingen i kommunen har forstærket falstringernes nysgerrighed på, hvad deres bolig er værd, siger Brian Jacobsen, der er indehaver af Nybolig i Nykøbing Falster. (Foto: Mette Mørk)
Mette Mørk
Hos Nybolig mærker man en øget interesse for værdiansættelser og lancerer derfor en ny boligprisberegner.
Boligpriserne i Guldborgsund Kommune er steget 4,8 procent fra januar til september 2024.
På trods af overgangen til et nyt boligskattesystem ved årsskiftet har den øgede prisudvikling ikke dæmpet aktiviteten på boligmarkedet, og den markante stigning betyder, at kvadratmeterprisen for villaer og rækkehuse i kommunen nu ligger på 8.067 kroner.
Det har fået mange boligejere til at interessere sig for, hvad deres hjem nu er værd, lyder det fra Nybolig i Nykøbing Falster.
- Vi mærker klart, at prisudviklingen i kommunen har forstærket falstringernes nysgerrighed på, hvad deres bolig er værd, siger Brian Jacobsen, der er indehaver af Nybolig i Nykøbing Falster.
På grund af den stigende efterspørgsel vil Nybolig nu lancere en såkaldt boligprisberegner, som skal give et mere præcist estimat på boligens værdi.
- På baggrund af et væld af datakilder og ved hjælp af blandt andet machine learning, har beregneren mulighed for at tilnærme sig et meget præcist estimat for, hvor meget boligejerne kan forvente at få for deres bolig, skriver Nybolig i en pressemeddelelse om den nye beregner.
Priserne vil fortsat stige
Ifølge Nationalbankens prognose vil boligpriserne i Danmark stige yderligere ti procent frem mod 2026.
Det svarer til en årlig stigning på godt tre procent.
For et hus på 140 kvadratmeter, der i dag har en gennemsnitspris på 2,3 millioner kroner, vil det betyde en værdistigning på omkring 229.000 kroner.
Denne udvikling kommer efter det dyk på 6,5 procent, som boligmarkedet oplevede i 2022, hvor inflation og stigende renter satte et midlertidigt stop for prisstigningerne.
Men i Guldborgsund, som i resten af landet, ser det nu ud til, at pilen igen peger opad.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub