Borgere i Guldborgsund snydt for sygedagpenge – får næsten en million i erstatning
Millionerstatning på vej til borgerne. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Guldborgsund Kommune skal betale næsten en million kroner i erstatning, efter private konsulenter ulovligt stoppede sygedagpenge for 16 borgere.
16 borgere i Guldborgsund Kommune får nu efterbetalt i alt 964.000 kr., efter deres sygedagpenge ulovligt blev stoppet af det private firma Marselisborg. De berørte borgere vil modtage gennemsnitligt 60.000 kroner som kompensation for de fejl, der fandt sted mellem juli 2022 og april 2023.
Det skriver Fagbladet 3F.
Sagerne blev genåbnet, efter at mediet afslørede, at Marselisborg havde stoppet sygedagpenge i flere kommuner, selvom kun kommunale medarbejdere har lov til at træffe sådanne afgørelser. Kommunen har gennemgået 527 sager, og i 16 af dem blev der fundet grundlag for efterbetaling.
- Da vi lavede en aftale med Marselisborg, havde vi en klar tro på, at det var lovligt, og at de kunne hjælpe os med at håndtere situationen, siger Henrik Thøgersen, der er leder af kommunens arbejdsmarkedssekretariat til Fagbladet 3F.
Marselisborg, der nu er en del af Carelink Gruppen, har ikke ønsket at udtale sig om de konkrete sager. Firmaet understreger dog over for Fagbladet 3F, at deres medarbejdere har fulgt kommunens anvisninger.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned