Borgere mindedes dræbte med lys i vinduerne

NYKØBING Normalt er det 4. maj, at danskerne sætter lys i vinduerne om aftenen til minde om Danmarks befrielse i 1945. Men i år blev der også sat lys i adskillige vinduer rundt om i Nykøbing 4. oktober.

Det skete til minde om de to mænd, der mistede livet i det tragiske drama i krydset ved Gedservej og Enighedsvej lørdag eftermiddag. Det var her, hvor den ene, en 24-årig mand først stak en tilfældigt forbipasserende 72-årig mand ned for straks efter selv at blive skudt af politiet.

Bag initiativet til at sætte lys i vinduerne stod Janne Thomsen, der selv bor på hjørnet af Solvej og Østerbrogade få hundrede meter fra det sted, hvor dramaet sluttede.

Søndag formiddag lavede hun et opslag i to lokale facebookgrupper, hvor hun gav udtryk for den sorg og afmagt, hun følte.

- I aften når mørket falder på, vil jeg i hvert fald tænde lys i mit vindue på Østerbrogade til minde om de afdøde og tanker til familierne, sluttede hun oplsaget.

Initiativet fik straks opbakning fra flere andre, og i løbet af aftenen lagde en række andre billeder op på det sociale medie med lys i vinduerne.

- Jeg synes, det var flot at se, og jeg har fået mange søde kommentarer, fortæller hun, der ikke kendte nogen af de to dræbte.

Få minutter før, politiets skud pludselig kunne høres i området, havde hun sendt sin 18-årige søn over på den nærliggende tankstation på cykel for at hente noget.

- Han var kun lige kørt, da jeg så, at en dame skrev på Facebook, at der var skyderi på Enighedsvej. Jeg ringede straks til min søn, men han tog den ikke. Så ringede jeg til min voksne datter, som bor på Enighedsvej, og som ellers altid tager telefonen, men hun svarede heller ikke. Der gik jeg lidt i panik.

- Men da jeg så hørte, at det var politiet og ikke nogle tilfældige andre, der havde skudt, blev jeg lidt mere rolig, selvom det stadig var uhyggeligt, fortæller hun.

Senere fik hun at vide af sin underbo, at den knivbevæbnede 24-årige mand få minutter forinden var gået lige forbi deres hus.

- Man hører jo tit om, at der sker et eller andet voldsomt andre steder, men nu kom det lige pludselig tæt på, siger Janne Thomsen.

Og næste formiddag var det så, at tanken opstod om at tænde et lys for at mindes de afdøde og give udtryk for medfølelse med de efterladte.

- Det behøver jo ikke at være nogen, man kender, for at man bliver bundulykkelig, slutter Janne Thomsen.