Guldborgsunds borgmester Kaj Petersen (A) er tydeligt vred på Ekstra Bladet, som i går henover forsiden og på tre sider inde i bladet afslørede, hvordan politikere og embedsfolk fra Guldborgsund går på bar og kører med bus med fadølsanlæg på deres nyligt overståede studietur.
- Jeg synes, at det er rimelig uanstændig journalistik. Det er en mærkelig måde at følge folk skjult med et kamera. Vi har ikke en chance for at vifte dem væk eller trække os til et lukket lokale. Og de gør det kun for at sælge aviser på at hidse folk op ved at hænge politikere ud på den måde, siger han.
Borgmesteren fortæller, at han blev lokket til et interview om afsløringerne under falske forudsætninger.
- De sagde, at de ville snakke budget. Så jeg havde ikke lejlighed til at forberede mig, siger han. Kaj Petersen føler ligefrem, at Ekstra Bladet har krænket ham og de øvrige deltagere på Økonomiudvalgets studietur.
- Det er ikke rimeligt at følge politikere og embedsfolk, når det officielle program er slut. Det er nærmest en krænkelse af privatlivets fred, siger han.
På spørgsmålet om det er privatliv, når skatteyderne betaler for alkoholen efter den officielle program, lyder svaret:
- De kan jo ikke vide, om der nogen, der betaler selv. Der er ikke regninger for ret meget på de barer. Så jeg mener, at vi har overholdt den praksis med, at man får en drink eller to efter maden. Og så betaler man ellers selv. Den tur holdt sig bestemt indenfor rimelighedens grænser, siger han
mette cramon
mecr@folketidende.dk
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker