BORGMESTER JUBLER: ROCKERNE FIK KLAR BESKED
Navajo MC er blevet sagt op fra deres lejemål i den tidligere LetKøb. Nu har de forladt Orehoved. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Ejer af ejendom har sagt Navajo MC op.
OREHOVED: Rockergruppen Navajo MC er ikke længere i Orehoved.
I løbet af denne uge har rockerne forladt ejendommen på Gyldenbjergvej 1, der tidligere husede byens LetKøb-butik.
Ifølge borgmester Simon Hansen (S) har ejeren af ejendommen opsagt lejemålet for Navajo MC, som dukkede op i Orehoved for et par måneder siden.
Derefter er de forsvundet fra byen igen.
- Vi har snakket med ejeren, og han har sagt rockergruppen op, inden de fik taget ejendommen i brug, siger borgmesteren.
Vagtsomme borgere
Simon Hansen siger, at borgere i Orehoved har medvirket til at få rockerne ud.
- De var opmærksomme og gav os oplysninger om, at gruppen var ved at etablere sig. Vi kunne gå ud med nyheden, og det var en klar besked til rockerne om, at vi ikke vil have dem her i Guldborgsund, Det har fået dem til at fortrække, siger han.
Borgmesteren håber derfor, at borgere andre steder også vil holde øje med, om noget lignende sker i deres by.
- Men jeg har ikke kendskab til, om der er rockere andre steder i kommunen, siger Simon Hansen.
Undervejs har Guldborgsund Kommune også haft kontakt til politiet om sagen, men det går borgmesteren ikke i detaljer med.
Igen tom butik
Ejendommen på Gyldenbjergvej 1 er nu tom igen.
- Jeg ved ikke, hvad ejeren nu vil bruge den til, siger Simon Hansen.
Han afviser dog, at kommunen kan finde på at købe den op for at undgå, at der igen flytter rockere eller lignende ind i den tidligere forretning.
Rockere fik en klar besked.
Simon Hansen (S), borgmester
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker