BORGMESTER OM FÆRRE NYE STUDERENDE PÅ UDDANNELSER: - ENORMT BEKYMRENDE
Pædagoguddannelsen i Nykøbing er den eneste af de tre velfærdsuddannelser i byen, der opnår et fuldt optag. Til gengæld var vinteroptaget ikke strålende, forklarer uddannelsesleder. Foto: Anders Knudsen Anders Knudsen
Uddannelsesministeriet har indkaldt til et ekstraordinært krisemøde for at finde løsninger på et faldende ansøgertal på velfærdsuddannelserne. På Absalon håber man, at et større fokus på brobygning kan hjælpe. Men det er uanset hvad en udfordring, hvor alle er nødt til at deltage med en løsning, mener borgmester.
NYKØBING: For tre år siden var det kedelige tal, der blev meldt ud i forbindelse med optagelsen på landets velfærdsuddannelser. For to år siden var det en ærgerlig udvikling, og nu er det en tendens, der bør tages enormt seriøst, lyder det fra både politikere og uddannelsesinstitutioner.
På de videregående uddannelser med base i Nykøbing, er alle ansøgere blevet optaget - og på flere af uddannelserne er der stadig ledige pladser. På socialrådgiveruddannelsen er det samlede antal optagne 119 mod 132 de to foregående år.
Min strategi er at prøve at skabe motivationen frem for at forvente, at den kommer af sig selv. Og at fremhæve de positive historier.
Morten Pape Nielsen, uddannelsesleder, pædagoguddannelsen, Absalon
Og på sygeplejerskeuddannelsen har 41 fået tilbudt plads mod 54 sidste år og 62 i 2020.
- Det er enormt bekymrende. Disse uddannelser skal være med til at løfte vores velfærd på sigt. I forvejen ser vi ind i en periode, hvor det er svært at rekruttere det nødvendige mandskab. Ikke mindst når vi skal til at aftale minimumsnormeringer, siger Simon Hansen (S), borgmester i Guldborgsund.
Fuldt optag
Annonce
På samme måde som at Uddannelsesministeriet for første gang har indkaldt alle relevante parter til et ekstraordinært møde for sammen at finde løsninger, mener borgmesteren, at kommunen skal sætte sig sammen med ledelsen for Professionshøjskolen Absalon og finde en løsning lokalt.
Det er enormt bekymrende. Disse uddannelser skal være med til at løfte vores velfærd på sigt. I forvejen ser vi ind i en periode, hvor det er svært at rekruttere det nødvendige mandskab. Ikke mindst når vi skal til at aftale minimumsnormeringer.
Simon Hansen (S), borgmester i Guldborgsund
- Hvad kan vi gøre for, at de unge vil studere på Absalon og i Guldborgsund? Og hvordan kan vi ændre denne tendens, som det ser ud til være nu? Det er en situation, hvor vi skal overveje løsninger i alle led, mener han.
Pædagoguddannelsen er den eneste af de tre Nykøbingbaserede uddannelser, der har opnået fuldt optag. Der er dog et fald i optaget, for hvor der sidste år blev optaget 81, er tallet i år på 74. Men det er fordi, at man sidste år fik nogle ekstra coronapladser, forklarer uddannelsesleder Morten Pape Nielsen.
- Det er sindssygt fedt, at vi har fået alle pladser besat, og jeg er simpelthen så glad.
Må skabe motivationen
Morten Pape Nielsen tilføjer, at det er svært at vurdere, hvor løsningen ligger. Sidste år opnåede uddannelsen ikke et særlig godt vinteroptag. Betød det så, at man gjorde noget forkert i forhold til dette års sommeroptag? Sandsynligvis ikke, siger han.
- Men vi gør os umage med brobygning for både hf, hvor vi har den største del af vores optag fra, og for stx. Hvis de unge møder et sted, hvor de enten kan se sig selv eller forstå, hvorfor deres studiekammerater søger ind, så kan vi ikke gøre så meget mere. Min strategi er at prøve at skabe motivationen frem for at forvente, at den kommer af sig selv. Og at fremhæve de positive historier.
Vi kan ikke forvente, at de unge vælger en uddannelse, samtidig med at vi udelukkende omtaler den branche negativt.
Kasper Roug, MF og uddannelsesordfører, Socialdemokratiet
Direktør for Sundhed og Social på Professionshøjskolen Absalon, Daniel Schwartz Bojsen, mener også, at tallene er udtryk for en bekymrende udvikling. Især på sygeplejeuddannelsen, hvor man i Nykøbing ser et fald på næsten 25 procent, og hvor han kalder situationen "alarmerende".
- Vi kan ikke løse det alene. Men noget af det, jeg tror, at vi kan blive bedre til, er at tale med ungdomsuddannelserne. Mange vælger at læse på stx, der er rettet mod universitetet. Man kan ligefrem læse valgfag i retorik. Men ikke i sygepleje eller pædagogik. Det skal vi have et fokus på.
Mere positiv omtale
Annonce
Kasper Roug, MF og uddannelsesordfører for Socialdemokratiet, mener at det lave antal optag i år kan skyldes en blanding af, at der under coronakrisen blev oprettet flere studiepladser, og at flere unge søgte ind på et tidligere tidspunkt, end de måske havde regnet med, da der alligevel ikke var mulighed for at rejse. Og at sygeplejerskerne har været igennem en større konflikt, som også har spillet ind på tallene.
Sygeplejefaget mister studerende. Spørgsmålet er hvor stor en betydning konflikten om løn og overenskomst har haft. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Han er dog ikke i tvivl om, at det er en ærgerlig og bekymrende situation, som regeringen ser alvorligt på.
- Vi har tilført 600 millioner kroner ekstra til alle velfærdsuddannelser i Danmark i de seneste år. Nu skal vi finde ud af, hvilke håndtag vi yderligere har at dreje på. For jeg tror ikke, at det udelukkende er et spørgsmål om penge.
Men er det et spørgsmål om mere brobygning? Det er han heller ikke sikker på, når vi taler om ansøgere på Lolland og Falster.
- Få af ansøgerne i vores område kommer direkte fra gymnasiet eller hf. Men vi skal som politikere tage det her alvorligt, og så skal vi tale mere positivt om uddannelserne. Vi kan ikke forvente, at de unge vælger en uddannelse, samtidig med at vi udelukkende omtaler den branche negativt.
Seneste artikler
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Jubel og glædestårer: Alle billederne fra bronzefejringen
Her er regeringens 21 ministre
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Spor blokeret på motorvej
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked