Borgmester: Vi støtter stadig revyen, men vi er nødt til at spare
Guldborgsund Kommunes borgmester Simon Hansen (S) forklarer, at det ikke er af ond vilje, at økonomiudvalget har besluttet at beskære kommunens sponsorat til Nykøbing Falster Revyen.
Det er ikke fordi, at Guldborgsund Kommune pludselig har noget imod Nykøbing Falster Revyen, at økonomiudvalget på et møde mandag besluttede at beskære kommunens sponsorat for 2025 med 100.000 kroner i forhold til tidligere.
Det forklarer borgmester Simon Hansen (S), der er formand for økonomiudvalget.
- Jeg er enig i mange af Mickeys (revydirektør Mickey Pless, red) argumenter om, hvad revyen betyder for vores område, og vi vil også gerne fortsat være med til at støtte revyen. Men på grund af kommunens økonomiske situation har vi været nødt til at nedsætte puljen til sponsorater med 1,2 millioner kroner, og det berører også revyen.
- Men vi støtter dem stadig, og vi kommer også til at have en dialog med revyen om samarbejdet fremadrettet, siger Simon Hansen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned