Selv om pædagogstrejken foreløbig er aflyst, så er der stadig 200 pædagogmedhjælpere i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger i Guldborgsund Kommune, som bliver omfattet af strejken fra på onsdag 16. april.
Pædagogmedhjælperne udgør omkring en fjerdedel af det samlede personale. Guldborgsund Kommunes fagchef på området, Kjeld Larsen har brugt det meste af weekenden på at finde en løsning sammen med daginstitutionslederne.
- Men hvad det ender med, er vi endnu ikke klar til at melde ud. Det regner vi med først kan ske i løbet af mandag, siger formanden for børne- og skoleudvalget, Jens Erik Boesen.
Han siger, at problemet er, at der ikke i alle institutioner er en ligelig fordeling i forholdet mellem ansatte pædagoger og pædagogmedhjælpere, og at der derfor skal findes en løsning, som rammer mindst muligt.
- Det er et utrolig kompliceret puslespil, og det har heller ikke været muligt at få fat i alle ledere på grund af weekenden, så derfor kan vi ikke sige noget på nuværende tidspunkt, om hvor mange børn, som eventuelt vil blive ramt, siger Jens Erik Boesen.
Katja Drejer
kd@folketidende.dk
Seneste artikler
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Lokal fotograf hædret med international pris
Brrr... frøs du også? Så koldt var det i nat
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker